Skrøbelighed..

Jeg har i dag fået at vide at min højtelskede moster har brystkræft og heldigvis snart skal opereres.. Føj hvor er det uretfærdigt for hun er bare et af de fineste mennesker jeg kender – ren kærlighed!!
Hun er kæmperen der slås for at holde familien og vennerne samlet, og alt hvad hun indviliger sig i, gør hun for at glæde andre.. 
Jeg forstår det ikke… Kort og godt..

Der er desværre mistet mange medlemmer af min familie til enten sygdom eller ulykker, og når sådan en nyhed rammer, så føler jeg mig pludselig virkelig skrøbelig… Og latterlig! For har jo lige siddet og tænkt over hvor nedslående den kommende måneds indtægt ser ud – MEN HVAD FANDEN BETYDER DET LIGE – HVOR VIGTIGT ER DET LIGE NU..

Jeg kan kun mærke kærlighed til den beslutning jeg har truffet om at leve som min egen bedste ven resten af livet, for tænk på alle dem der ikke gør det, og som ikke har nogen ide om, eller tør indse  hvor vigtigt livet er, og de mennesker vi vælge at putte ind i det..

Så…. WAKE UP AND SMELL THE COFFEE!! Lever du dit liv som du gerne vil?? Måske er det nu du skal handle… Livet kan være væk imorgen..

Moster – Jeg elsker dig!

Om Miriam

Mastercoach Miriam Haaning, med speciale i mentorforløb for iværksættere og ledere.
Dette indlæg blev udgivet i Min egen bedste ven - 2009. Bogmærk permalinket.

Et svar til Skrøbelighed..

  1. Puk Degnegaard siger:

    Alle de bedste tanker til dig – og ikke mindst din moster.

    Min fars kæreste fik konstateret lungekræft i august – den aggressive slags, og overlægen er ikke helt sikker på, at hun får julen med i år. Så det er gået stærkt – meget stærkt. På det tidspunkt da jeg fik beskeden, var jeg i limbo: skulle jeg beholde mit sikre job i staten med den gode pension eller springe ud som selvstændig på fuld tid?? Pludselig var al tvivl helt væk. Der er bestemt ingen mening med, at skønne, søde, slagfærdige Astrid nok har sidste jul i år – men det tvang mig virkelig til at se på mit eget liv én gang til.

    Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg kan sige tak til denne afskyelige sygdom, men jeg kan sige tak til Astrid for at være min inspiration til at turde tage springet. Hvis vi ikke lære andet af døden, så har vi da en forpligtelse til at leve det liv, som vil – og sige HOLD NU OP til os selv (har jeg lært af en klog kvinde jeg kender), når vi kører i selvsving over næste måneds indtægter eller hvad det nu er.

    Kys til dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s