Forventningens glæde eller skuffelse?

Kære allesammen,

Nu er der meget få dage til det er juleaften, og jeg har de sidste dage spurgt flere om deres indstilling til julen, hele julemåneden og selve juleaften..
Jeg må sige at vi er en nation delt i 2 lejre – halvdelen glæder sig, og er i julehumør og hygger sig i julemåneden.. Den anden del af os er en mere blandet fornøjelse – alt lige fra, ikke at have et eneste stykke julepynt i lejligheden og ikke være i julesteming, til nogen der juler lidt, men ikke synes det er det mest fantastiske der findes i verden..

Jeg har i dag tænkt lidt videre over det – og gad vide om alle tanker og oplevelser ikke har noget med forventningens glæde eller skuffelse at gøre?
Det er min helt egne lommefilosofiske tanke, og det er sikkert slet ikke rigtigt, men jeg har en ide om at alle som barn var helt vilde med jul – som i alle! Og på et eller andet tidspunkt er der en forventning der ikke er indfriet, som har gjort det til en skuffelse, og for ikke at skuffes igen, så sættes forventningen lavere år for år.
JEg er ikke et menneske der synes at alle SKAL være i julehumør, for hvad er det i grunden for dig, og hvad betyder juletiden for dig? Se der tror jeg at de fleste svar findes..
Så hvis du tør – så spørg dine nærmeste hvad julestemning er, og hvordan det bliver rigtig jul for dem?

Tro mig – du får svar som du ikke var klar over.

Min pointe er: kun hvis vi tør sige højt hvad vi tænker og forventer, ret specifikt, så er der en mulighed for at andre kan indfri det sammen med os..

Har du en tanke om julen som trænger til at blive delt?

Min søster ringede igår for at snakke lidt om vores kommende juleaften, og spurgte om jeg kunne medbringe de råvarer som der hører til min families traditionelle dessert. Ja korrekt gættet, vi får ikke ris a’la mande.. Eller rettere det fik vi ikke.. :0)
Men min søster ved at det ikke er rigtig jul for mig uden den dessert. Og for dem er det ikke rigtig jul uden ris a’la mande. Da jeg fortalte at min mor ville servere det til familiens julefrokost 2. juledag, og at det var fint for mig – så blev vi enige om at desserten stod på ris a’la mande juleaften.
Hvis hun ikke havde spurgt og jeg ikke havde fortalt – så kunne juleaften meget vel være endt i skuffelse..

Så kære dig – lyt til din indre julestemning, og vær nu helt ærlig – har du så en forventningsafstemning der skal nås inden juleaften?

Med ønsket om en hjertelig og glædelig jul

Miriam

Om Miriam

Mastercoach Miriam Haaning, med speciale i mentorforløb for iværksættere og ledere.
Dette indlæg blev udgivet i Min egen bedste ven - 2009. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s