Ved at give op.. Men fandme nej!

Ja jeg må bare erkende at min stilhed her på bloggen – og UNDSKYLD for det – har noget at gøre med at jeg har en kamp med min dæmonbesatte krop omkring min træning og ønske om at blive fastere og lækrere igen..

Den har simpelhen så svært ved at acceptere at jeg er igang med det, så den stiller hele tiden skilte i vejen for mig på min vej.. Forestiller mig en hyggelig landevej med skøn natur, hvor der hele tiden popper skilte op med omkørsel, bump på vejen, lavere fartgrænse osv..

Og lige den sidste uges tid har jeg haft sværere ved at ‘flytte’ skiltene foran mig..

Jeg kan mærke at jeg bliver fastere og fastere indefra, og kan mærke at jeg bygger muskler og balance op i min krop. At den gamle overspændte krop bliver strukket ud.. TAK Tore Munch!! http://www.toremunch.dk

MEN.. udenpå er det der klamme lag fedt der bare på ingen måde forsvinder. Det føles som om at jeg har et kostume udenpå min ‘rigtige’ krop, og den kamp med IKKE at føle der sker noget, at jeg IKKE kan mærke bukserne bliver store, eller bluserne strammer MINDRE omkring mine fede arme, ja det må jeg bare erkende, at det tager sgu noget af kampgejsten fra mig.. :0(

I går aftes kunne jeg ikke modstå mine ‘snack trængende’ lyster mere, og bestilte burger mad med cola og chips med.. Og jeg guffede det i mig uden problemer. Det er jo normalt mine fredage aftener hvor det er tilladt at synde, men you know what – jeg kunne ikke tale mig selv fra det igår aftes.. overhovedet ikke. Stemmen nede fra min dæmon besatte krop talte for højt og argumenterede for godt for sin sag.. ØV!

I dag har jeg så på facebook skrevet sammen med en fantastisk mand, som også er igang med at smide lidt kilo – og han gav mig simpelthen troen tilbage på, at resultatet nok skal komme.. Jeg skal bare turde blive ved.. TAK Peter Harboe Thomsen, du er en stjerne!!

Jeg kører videre ud af min skønne landevej, og møder alle de skilte der måtte komme, for det er kun skilte, og det er kun fordi at min krop prøver at overbevise mig om at jeg ikke er på rette vej..

Men kære krop: DET ER JEG!! Og du skal være virkelig velkommen til at følge med på den dejlige rejse vi er på.. Skal vi være venner? :0)

Om Miriam

Mastercoach Miriam Haaning, med speciale i mentorforløb for iværksættere og ledere.
Dette indlæg blev udgivet i Min egen bedste ven - 2010. Bogmærk permalinket.

4 svar til Ved at give op.. Men fandme nej!

  1. Kære Miriam,
    Tak for din helt igennem ærlige udmelding, og tror lang de fleste kan nikke genkendende til denne udfordring, jeg kan. Og det er kunsten “at være sin egen bedste ven” når man har “syndet”, og det er uanset om det er med mad, manglende træning eller noget tredje.
    Jeg har lavet et motto (ganske nyt) at jeg spørger min krop, når min dæmon – som sidder mellem ørerne – siger hvad jeg skal spise eller hvilken træning jeg skal springe over. Jeg spørger: Hvad har min krop VIRKELIG brug for lige nu? …og det virker (oftest) – for mig!
    Når det kun virker oftest er det fordi, at jeg jo fint kan snyde mig selv – og undlade at spørge ik´- så det gjorde jeg i dag, og spiste en kage… Og vil nu være min egen ven og sige: “Det er okay, du jo bevidst om det!!”😉

  2. Miriam siger:

    Tak for din kommentar Kirsten.. det varmer altid..🙂

    Ja jeg er enig i at når vi ikke får spurgt, eller ikke vil være ærlige, så synder vi.. Øvelsen ligger lige præcis i at anerkende sig selv positivt, og komme op igen..🙂
    Og det har jeg lige gjort, og spist sushi og tænker fremad.. Med et stort smil igen!
    Jeg har fået flere tilkendegivelser, både her, på facebook og på mail, og jeg kan kun lige nu nyde at jeg turde fortælle verden om det, for sikke en støtte der kommer når jeg gør det.. Jubiii..🙂

    Tak for at du deler din succes strategi, og viser din støtte – det betyder alverden for mig..

    Tak..

  3. Frederik siger:

    Hejsa,

    Jeg nupper lige en kommentar fra http://twitter.com/Shitmydadsays som måske passer her til?

    “I lost 20 pounds…How? I drank bear piss and took up fencing. How the fuck you think, son? I exercised.”
    😀

  4. camillamoerk siger:

    Du, Miriam? Jeg studser over ordet “synde” (nøjagtig samme bogstaver som i “snyde”, lægger jeg lige mærke til). Er det ikke sværere at acceptere en detour, når du benævner den en synd, end hvis du kaldte den noget andet? En omvej, en ekstra tur på rastepladsen, en mulighed for endnu en god indre dialog?
    Bare en tanke, smukke.
    C

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s